Siden er opdateret d. 5. september 2010
           

Bliv medlem!

Fuldt medlemskab:                                    kr. 500-
Støttemedlemskab:                                   kr. 250-
Abonnement på Levende Land:                kr. 200-

Medlemskab og abonnement tegnes ved at indbetale beløbet på
konto nr. 96820000495158
og/eller ved henvendelse til formanden:
Ole Kjærulff Davidsen
mail: ole@davidsen.mail.dk
Tlf.: 96289090/26849090

Slut op om et bæredygtigt, håndværkspræget landbrug med respekt for dyr, planter og økosystemer - så vi får liv på landet, til gavn for alle!

Dalby-planen

Af Henrik Kuske Schou

Dalby-Planen er en udstykningsplan, der viser, hvordan det negative storlandbrug kan forvandles til en livgivende mangfoldighed af levende familiebrug på landet.
Dalby-planen er at skabe et etisk, miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt landbrug. Et landbrug hvor en stor del af produktionen afsættes lokalt, og hvor hensynet til miljø, klima og dyrevelfærd er i højsædet.

Se den flotte og anskuelige Dalby-plakat her...

... eller her (som pdf-fil)

Under overskriften:

”Stop det uansvarlige, industrielle svineri med antibiotika nu!”

- i Ugeskrift for Læger 172/13-14
29. marts 2010
- har én af vores opmærksomme medlemmer fundet en tankevækkende artikel, som fortæller, at folk med viden indenfor sundhedsområdet advarer mod uansvarlig brug af antibiotika. 

Her skrives af:
Professor, overlæge, dr.med. Hans Jørn Kolmos, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital
E-mail: hans.joern.kolmos@ouh.regionsyddanmark.dk

"Svin og antibiotika –
en farlig cocktail!

MRSA-bakterierne er nu begyndt at give infektioner hos dem, som passer svinene, og herfra vandrer bakterierne videre ud i samfundet.

Svineproducenternes antibiotikaforbrug er et sundhedsproblem, som berører hele samfundet. Landbruget er i krise, og fødevareministeren har bebudet hjælp fra staten. Argumentationen er den sædvanlige: Det er sundt for betalingsbalancen. Men er det også sundt for befolkningen? Inden man hælder flere støttekroner i landbruget, bør man se kritisk på, hvad det er for en produktion, man giver støtte til. Specielt svineproduktionen har brug for et grundigt serviceeftersyn. Dansk svineproduktion har ekspanderet voldsomt i de senere år. Der er tjent mange penge, mens det gik godt, men ekspansionen har trukket et spor af miljø- og sundhedsproblemer efter sig. Et af de mest markante problemer er et voldsomt stigende antibiotikaforbrug, som har skabt en syndflod af resistente bakterier. Disse bakterier spredes nu fra svinestaldene og giver anledning til alvorlige infektioner hos mennesker. Eksempler på sådanne bakterier er meticillinresistente stafylokokker (MRSA) og colibakterier med extended spektrum beta-laktamase-resistens. Svineproducenternes antibiotikaforbrug er dermed ikke længere et internt driftsøkonomisk anliggende, men et sundhedsproblem, som berører hele samfundet. Det er bemærkelsesværdigt, at stigningen i antibiotikaforbruget er sket samtidig med, at man har investeret massivt i nye staldanlæg og stadigt større driftsenheder. Man skulle forvente, at nye moderne staldsystemer fører til bedre hygiejne og dermed mindre behov for antibiotika, men det er gået stik modsat. Det ser ud til, at moderne svineproduktion under de nuværende stordriftsformer er afhængig af et højt og stadigt stigende antibiotikaforbrug. Det er ikke holdbart, hverken nu eller fremover. Forskningsverdenen har i årevis gjort opmærksom på risikoen ved det store antibiotikaforbrug i husdyrproduktionen, men landbrugets organisationer har været signald-øve. Myndighederne har reageret forsigtigt og tøvende, velsagtens fordi man er bange for at skade landbrugseksporten. Forskerne bærer selv en del af skylden for, at budskabet ikke er trængt igennem. Vi taler meget om risiko, men på en abstrakt måde, der ikke automatisk tages alvorligt hos modtagerne. Herregud, der er jo så meget, der er farligt. Forskerne har råbt »ulven kommer« i lang tid - er det ikke bare den sædvanlige akademiske jammer? Nuvel, så lad os være konkrete og sætte kød og blod på risikoen. Og lad os som eksempel tage de resistente MRSA, som i disse år giver store behandlingsproblemer overalt i verden. MRSA er blandt de vigtigste sygdomsfremkaldende bakterier, og de tages alvorligt i sundhedsvæsenet - så alvorligt, at Sundhedsstyrelsen har udarbejdet særlige retningslinjer for, hvordan man håndterer patienter, som er smittet med MRSA. Et hovedelement er opsporing af smittede og om muligt fjernelse af bakterierne med et særligt behandlingsregime, den såkaldte search and destroystrategi. Den vender jeg tilbage til. I 2006 kom de første rapporter om, at en særlig stamme af MRSA-bakterier havde etableret sig i svinebesætninger i Holland. Undersøgelser har siden vist, at 40% af alle hollandske svin og 20% af svineproducenterne var smittet med de farlige bakterier. Den samme MRSAstamme er siden også påvist i danske svinebesætninger. Vi ved ikke præcist, hvor udbredt den er, for veterinærmyndighederne har været meget tilbageholdende med at lave undersøgelser af danske svin. Men stikprøveundersøgelser tyder på, at vi nok ligger tæt på samme niveau som i Holland. Det betyder, at der kan være flere millioner smittede svin i Danmark. MRSA-bakterierne er nu begyndt at give infektioner hos dem, som passer svinene, og herfra vandrer bakterierne videre ud i samfundet. Her er tre eksempler fra den nyeste medicinske litteratur, som illustrerer, hvad der er ved at ske:
1) En ung landbrugspraktikant, som arbejdede med svin, fik foretaget en knæoperation. Efter operationen opstod der infektion i operationssåret med svine-MRSA, det udviklede sig til livstruende
blodforgiftning med nyresvigt. Patienten kom sig på et hængende hår.

2) Et nyfødt barn fik en livstruende lungebetændelse med svine-MRSA. Forældrene havde en svinefarm og var bærere af de samme bakterier, som også blev påvist hos svinene. Barnet kom sig efter intensiv antibiotikabehandling.
3) En patient fik under hospitalsindlæggelse påvist svine-MRSA i et fodsår. Smitteopsporing viste, at bakterien var spredt til fire andre patienter, og den fandtes også hos fem af hospitalspersonalet. En af disse boede på en svinefarm, men familien var ikke i direkte kontakt med svin. Yderligere smitteopsporing måtte opgives, fordi landmanden modsatte sig undersøgelse af svinene.
De tre sygehistorier viser, at svine-MRSA kan gøre mennesker alvorligt syge. I første omgang rammes landmændene selv, i anden omgang spredes bakterierne langt uden for svinestaldene og rammer helt sagesløse mennesker. For sundhedsvæsenet giver det en række store udfordringer: Skal man f.eks. isolere svineproducenter og deres familier og ansatte ved hospitalsindlæggelse for at hindre spredning af bakterierne til medpatienter og personale? Og hvordan forhindrer man, at social- og sundhedspersonale, som er gift med svineproducenter, spreder bakterierne på hospitaler, plejehjem og daginstitutioner? Sidst, men ikke mindst: Det undergraver hele vores forebyggelsesstrategi, som bygger på at holde smittetrykket i befolkningen nede ved en aktiv search and destroy-politik. Det giver jo ingen mening at opspore og forsøge at fjerne bakterierne fra folk, som arbejder i svinebesætninger med MRSA, for de bliver hurtigt smittet igen. Det er skruen uden ende, og det betyder i sidste ende, at antallet af smittede ude i samfundet stiger. Hvordan skal man tackle dette kæmpeproblem? Det logiske vil være at angribe det ved kilden og forsøge at eliminere de faktorer, som betinger spredningen af MRSA og andre resistente bakterier i svinebesætningerne. Og her kommer man ikke uden om at foretage en drastisk begrænsning af antibiotikaforbruget i staldene, hvor bakterierne opstår. De seneste års forskning har gjort det tiltagende klart, at husdyrs og menneskers bakterieflora er to tæt forbundne økosystemer. Resistente bakterier hos mennesker skabes ikke bare ved antibiotikabehandling af mennesker. Vi får dem også tilført i stor stil udefra gennem fødevarer og kontakt med dyr. Vi står midt i en global resistenskrise, som truer vores muligheder for at behandle kritisk syge mennesker med antibiotika. Hvis man skal gøre noget effektivt ved det, bliver man nødt til også at se kritisk på antibiotikaforbruget i husdyrproduktionen. Det peger på et scenarie, hvor man kan tvinges ud i et principielt valg: Skal antibiotika prioriteres til behandling af syge mennesker eller til optimering af produktionsøkonomien i landbruget? Der er en vej ud af problemerne: Økologerne har for længst påvist, at man kan producere fødevarer af høj kvalitet med et minimum af antibiotika uden at sætte produktionsøkonomien over styr. Her er noget at lære, men det er også klart, at der er langt fra nicheproduktion til stordrift. Der skal investeres massivt i forskning og udvikling af nye produktionsformer, som muliggør stordrift på et økologisk bæredygtigt grundlag. Og her kommer statens støttemidler ind i billedet. Øremærk støttemidlerne til udvikling af nye bæredygtige produktionsformer frem for at holde en produktion live, som ud fra en sundhedsmæssig og miljømæssig betragtning er problematisk. Sundhedsvæsenet bidrager gerne med ideudvikling. En del af de principper, som anvendes til at hindre smittespredning på hospitaler, kan formentlig også bruges i husdyrproduktionen. Inden fødevareministeren går til Folketinget og beder om penge til landbruget, kan det være en god ide, at han kigger indenfor hos sundhedsministeren, som administrerer konsekvenserne af svineproducenternes antibiotikaforbrug. De har meget at tale om."

Hans Jørn Kolmos

Resistente bakterier
21-Søndag, den 13. juni 2010

En bekymrende udvikling.

Et stærkt stigende antal mennesker får en infektion med resistente bakterier, som ikke kan behandles med antibiotika.
Om dette berettes oftere og oftere, senest i aftenens 21-Søndags TV-udsendelse, hvor der først er besøg hos ældre dame, som længst skulle være rask og færdigbehandlet efter en hofteleds-operation, men som nu har været indlagt på hospitalet i 3 måneder, hvor hun må ligge isoleret fra andre patienter og tilset af sygeplejersker og læger iført steril beklædning, fordi hun er blevet smittet med antibiotika-resistente bakterier. Dernæst får vi at vide, at TV´s besøg hos to konventionelle svineavlere er blevet aflyst efter opfordring fra svineavlernes organisation. ( Så I filmen ”Food Inc.” kan I selv sammenligne!) Ved et besøg hos en økologisk avler fortæller han, at han via foderet og et frit og naturligt liv for svinene kan reducere sygdomme meget væsentligt. Udsendelsen slutter med et panel, hvor Fødevareminister Henrik Høegh og Resistensforsker, Frank Møller Aarestrup, DTU, diskuterer. Sidstnævnte er meget bekymret over, at forbruget af antibiotika i landbruget er steget 50% i denne regerings tid og tendensen viser en stigning på 10% bare de sidste 2 år. Han replicerer, - som en reaktion på Fødevareministerens tilsagn om planer, hvor man vil give et gult kort til landmænd og dyrlæger, der har et ”for højt” forbrug, - at målet skal være, at kurven for forbrug skal falde stærkt indenfor bare det kommende år.
Se mere på:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/06/13/171143.htm

Red.

Colibakterier fra kød kan give livsfarlig blæretændelse

Fra "Dagens Medicin", den 4-6-2010

Resistente colibakterier fra svin og kyllinger er en væsentlig årsag til de ca. 300.000 tilfælde af blærebetændelse hos danskere, viser ny forskning. Infektionerne kan være livsfarlige. Årligt dør 400 danskere som følge af blærebetændelse.

http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/2010/06/04/colibakterier-fra-kod-kan-/

Red.

Følgende artikel har været bragt i Jydske Vestkysten den 17. maj 2010:                                                                                                         

Konventionel produktionsform
gør grisene syge

Der pågår p.t. en debat i ”Ugeskrift for Læger” om antibiotikaforbruget  i dansk svineproduktion. Dyrlæger fra Landbrug og Fødevarer skriver i den sammenhæng ”Selvfølgelig behandler vi vores syge dyr med medicin. Alt andet ville være uansvarligt og i strid med reglerne om god dyrevelfærd.”

Konventionelle pattegrise tages fra moderen 3-4 uger gamle for at fremskynde fornyet brunst hos soen og hurtigere vækst hos smågrisene.  Dette forårsager fravænningsdiaré, da dyrenes mavetarmsystem endnu ikke er modent til at kapere meget proteinholdigt foder. For at forebygge/afhjælpe denne diaré, som er den største medicinsluger i svineproduktionen,  flokmedicineres grisene rutinemæssigt i mange konventionelle besætninger.

70-90 % af alle slagtede, danske svin har mavesår eller ar derefter. Derudover forekommer hyppigt infektionssygdomme, ledbetændelse, skulder- og bidsår osv.osv. Ca. 2,5 mill. grise årligt, svarende til omkring 10 % af produktionen, går til i staldene.

Konventionelle slagtesvin får gennemsnitligt 3 doser antibiotika i deres omtrent ½ år lange liv, økologiske gennemsnitligt 0,2 doser. Halvdelen af de økologiske besætninger har intet forbrug.

Med andre ord: konventionel produktionsform gør dyrene syge. Undskyld mig, men er det ikke uansvarligt og i strid med reglerne om god dyrevelfærd?

4. maj 2010
Jette Rosenkvist
Bukholmvej 43
6100  Haderslev

Morten Korch – ja tak.

Når vi småbønder, der driver mindre landbrug, på betingelser vi kan og vil være bekendt over for dyr, mennesker og miljø, af og til bliver konfronteret med en nedladende holdning og bemærkninger om, at vi ”ønsker Morten Korch tiden” tilbage, så plejer vi at lukke munden og dukke os lidt. For tonen i den påstand er altid noget hånlig, og man ser for sig stokroserne blomstre op af bindingsværkidyllen, mens træerne bugner af skurvede æbler og stakken af ormstukne gulerødder hober sig op i trækasserne, mens brændekomfuret oser i køkkenet. . Som om man blot er en romantiker, der af idealistiske grunde forsøger at dyrke sin jord på den mest besværlige og gammeldags måde.
Den tid - forfatteren Morten Korch med kærlighed og respekt beskriver i sit forfatterskab og som især fremstår i filmene over hans bøger -  bestod netop af mange landbrug og mange bønder, der med respekt for jorden og dyrene drev landbrug.
Omlægningen fra meget store landbrug, hvor godsejere og adelsfolk sad og blokerede for at andre kunne få del i landbrugsjorden, begyndte i 1919. I de næste 20 år blev flere og flere unge stærke mænd og kvinder ejere af egen landbrugsjord, så de kunne forsyne egen familie og sælge af overskuddet, til gavn for dem selv og samfundet. Andelstanken groede frem: Mejerier, slagterier og foderstofsammenslutninger og andet, man kunne være fælles om at drive - igen til gavn for samfundet. Alt det beskrev Morten Korch og især filmene med stor varme og indlevelse.
I 2010 er andelsslagterier og andet lagt op. Landbruget ejes af færre og færre. Jorden har samlet sig igen hos meget få. Husdyrholdet er udskiftet med produktionsdyr, der til stadighed får begrænset deres genetiske og instinktive adfærdsmønstre.  Markernes skel er borte. Det samme er mange vildtlevende dyr og fugle. Markerne er blevet kolossale og ensartede. Produktionsdyrene bliver stadigt mere syge og sarte og skal have tilført mindst 130 tons antibiotika årligt.
Landbruget af i dag er forarmet i alle henseender. Og kæmper svært med en dalende anseelse af de omgivende samfund.
Det danske monstrøse landbrug - driftsledere - siger de nye jorddrotter i form af bankerne. For Landbrug og Fødevarer er ikke bønder, men økonomiske institutioner og fabriksejere. I mange år har mantraet i landbruget lydt: Byg stort, udvid, opkøb, for at være beredt til fremtiden. Men det har desværre kun medført armod og gældsfælder. Mange sidder som forvaltere på den måske fædrene gård og med usselt betalte østeuropæisk arbejdskraft som eneste medhjælp.
Vi må tilbage til fremtidens landbrug. Vi må genfinde de dyder, som Morten Korch-filmene beskriver så levende. De mange mindre bedrifter med alle de fornuftige idealer, hvor enhver svarer sit og passer sin gård på bedste vis ER FREMTIDENS landbrug. De små landbrug køler jorden, bevarer kulstoffet i jorden, passer dyrene efter dyrenes behov og påtager sig ikke større gæld og udgifter, end at gården stadigt kan være selvejet af bonden.
En jordbrugsreform, som for snart 100 år siden, kan skaffe både arbejde og livskvalitet men også liv på landet. Og respekt for bonden.
Og så mangler vi lige en Morten Korch til at være fortaler. Måske det kan løftes af forfatter og journalist Kjeld Hansen?

27. maj 2010
Mona Blenstrup
Holbækvej 236 + 238
Allindemagle
4100 Ringsted

Bankerne - de nye godsejere?

Det er vistnok en udbredt opfattelse, at landmændenes fælles organisation, “Dansk Landbrug“, sidste år skiftede navn til “Landbrug og Fødevarer”. Det er dog ikke sandt: Landmændene nedlagde deres egen organisation og gik ind i en helt ny, hvis medlemmer tæller ikke blot fødevareindustrien, men også den nye storspiller i landbrugssammenhæng: Pengeinstitutterne.
Egentlig afspejler den nye organisatoriske ordning de benhårde realiteter, som en meget stor del af landmændene allerede har fået eftertrykkeligt at føle: “Udskillelsesløbet er i gang” står der henover forsiden på det nummer af “Dansk Kvæg Nyt”, som tilfældigvis udkom på datoen for landets sidste besættelse, d. 9. April. Og så får læserne - som altså er mælke- oksekødsproducenter - at vide, hvordan de skal opføre sig for at overleve: “Viser du handlekraft og gåpåmod“, “Fører du selv ordet ved møderne”, “viser du selv vejen”, “signalerer du ved rettidig omhu, at du er den bedst egnede”, ja så er chancerne gode for at blive på sin bedrift. Med andre ord: Den enkelte landbrugers skæbne er nu overladt til rene amatører i landbrugsfaglig henseende, hvor den, som kan præstere den mest overbevisende skuespillerpræstation, vil overleve. Her er måske et marked for Dansk Kvæg i form af kurser for medlemmerne i, hvordan man optræder for banken?
Samme nummer af Dansk Kvægs nyhedsbrev rummer andre interessante oplysninger om bankernes måde at tage beslutninger om, hvem der skal leve eller dø: “naboejendommene får også et eftersyn med henblik på mulige opkøb”, forstår man, og en “funktionsleder” fra Jyske bank udtaler, at “Fremtiden tilhører de dygtige driftsledere”. Her bemærker man finten “driftsleder”, som nok henfører til den ny landbrugslovs bestemmelse om, at andre end landmænd, fx pengeinstitutter, nu kan eje landbrug.
Man spørger sig, om de landbrug, som nu reelt bestyres af bankerne, er kommet i hænderne på “de dygtigste”. Bankerne har for en helhedsbetragtning været formidabelt udygtige til at rådgive landmændene, der har fået at vide, at den eneste farbare vej frem var vækst i jordtilliggende og massive investeringer i produktionsapparatet, alt sammen finansieret med sikkerhed i jord, uanset hvor urealistisk højt den måtte være værdisat. Rådgivningen kunne endda omfatte råd om at koncentrere sig om at “dyrke penge”, i stedet for jord, da spekulation meget bedre kunne betale sig! Værre endnu er det, at man tilsyneladende intet har lært, men fortsætter ud af samme spor, sådan som “tjekket” af, om der er naboejendomme til salg, viser det.
“Vi kører i den gale retning, så sæt farten op”, synes desværre stadig at være automatrefleksen hos de nybagte godsejere. Jeg skal derfor tillade mig at give de ny Herrer et godt råd: Overlad det til bønderne at dyrke jorden, og brug Deres specialkompetence til at medvirke til udstykninger, der kan skabe landbrug af en passende begrænset størrelse, så én familie kan leve af hvert af dem!

1. maj 2010

JAN CHR. OLESEN
Gårdejer, bestyrelsesmedlem i Frie Bønder - Levende Land
Dyregårdsvej 19
5591 Gelsted

21-6-2010

Norske tanker om landbrugspolitik

Norsk Bonde og Småbrukarlag har, som indlæg i forbindelse med Stortingets meddelelse om nye landbrugspolitik, samlet artikler om problemer med at skaffe nok mad til verdens stigende befolkninger og udgivet et debathæfte om udfordringer i fødevareproduktionen,
Norsk landbrugspolitik i internationalt perspektiv.

http://www.smabrukarlaget.no/sider/tekst.asp?side=3173

Læs Frie Bønders erhvervspolitiske program Fremtiden på landet

læs her ...

eller hent pdf-fil her ...

(Hent evt. Adobe Reader her, for at læse folderen

Frie Bønders pjece
februar 2010

kan hentes som pdf-fil her:

Vil du bestille Frie Bønders elektroniske Nyhedsbrev?

•Klik her
- og send din mailadresse, så får du nyhedsbrevet tilsendt

Rådgivere

Frie Bønder kan tilbyde kontakt til selvstændige rådgivere, - hvor landmanden får, hvad han har brug for, - en kvalificeret rådgivning rettet mod netop dette landbrug uden overflødigt - og dyrt "papir", der er rettet til storlandbrug - og så skal man heller ikke betale for mere.
•Du kan spare mange penge ved at klikke dig ind på Rådgivernes Indeksside
... men du må også gerne henvende dig til bestyrelsen for at få råd ...
så bliver du guidet videre...

Køb, sælg & byt:

Jerseykalve
Klik her...