Frie bønder på Ribe Dyrskue
Frie bønder – findes de? Er ikke alle landmænd og –kvinder i Danmark økonomisk i lommen på mejerier, slagterier, foder- og frø-firmaer, banker og kreditforeninger? Har ikke alle danske landbrugsorganisationer opgivet selvstændigheden og fusioneret med pengeinstitutterne og fremstillingsindustrierne? Og har ikke de danske landbrugere bundet sig uløseligt til den regerende blok af politiske partier, som nu på snart tiende år fører en landbrugspolitik, som åbent har til formål at sætte flertallet af landbrugserhvervets udøvere ud af spillet?
Frie Bønder – Levende Land er i dag den eneste uafhængige landbrugerorganisation. Mange rystede på hovedet, da vi for otte år siden nægtede at lade os opsluge sammen med resten af Familielandbruget i Landbrug og Fødevarer. I dag møder vi nok uenighed, men som regel også respekt, for Frie Bønder er kendt for sine klare landbrugspolitiske markeringer:
- Frie Bønder tog højt og tydeligt afstand fra den ny landbrugslov, med dens utilslørede angreb på selvejet og dens åbning for bedrifter på størrelse med Fyn – ejet f. eks. af kinesere med interesse i europæisk politik.
- Frie Bønder deltager sammen med bl.a. Økologisk Landsforening og nogle mindre, uafhængige mejerier i kampagnen for at gøre Danmark til et foregangsland med hensyn til GMO-fri dyrkning.
- Frie Bønder står bag en plan for at løse såvel landbrugets som ”UdkantsDanmarks” problemer igennem en storstilet omvending af den hidtidige strukturudvikling - i form af udstykninger af urentable storbrug i mindre, økonomisk bæredygtige bedrifter.
- Frie Bønder kæmper konsekvent imod de falske klima-løsninger, som alle går ud på med statsstøtte at afbrænde muldjordens reserver af kulstof. Hverken biomasse, halmafbrænding eller afgasning af græs og gylle tjener landbruget på længere sigt. Det forbedrer heller ikke klimaet at brænde muldjorden af – det forvandler den nemlig til CO2…
- Frie Bønder deltager aktivt i europæisk og internationalt samarbejde inden for La Via Campesina, som organiserer verdens småbønder og landarbejdere. Under klimatopmødet sørgede Frie Bønder for at huse 150 bønder og organisationsfolk fra lande i bl.a. Afrika, Asien og Latinamerika.
- Frie Bønder arbejder på at styrke landbrugets position i Danmark ved at tale for et landbrug, som tydeligt tjener hele befolkningens interesser. Frie Bønder mener, at et hensynsfuldt drevet jordbrug på overskuelige bedrifter er den eneste vej til at opbygge en vilje hos forbrugerne til at betale den pris, som det koster at fremstille virkelige kvalitetsprodukter på en etisk forsvarlig måde.
Frie Bønder indbyder hermed alle, som har lyst til at tale om landbrug og landbrugspolitik, til at besøge os i vores telt på Ribe Dyrskue, d. 30. juli.
Med venlig hilsen
Ole Kjærulff Davidsen
Gårdejer og formand for Frie Bønder – Levende Land
Sidste nyt!
Så er Frie Bønder´s blad, "levende-land" sendt ud til medlemmerne.
God fornøjelse!
Af indhold kan nævnes:
Formandens replik.
Søren Kjeldsen-Kragh: "Har dansk landbrug valgt et forkert spor?"
Christina Kirstinesgaard: Om dokumentarfilmen "Mad A/S"
Mona Blenstrup:"Morten Korch er død, men lever alligevel"
Egon Kjær Sørensen: "Naturen omkrig Lyngdal" Mona og Bent Blenstrup:
"Husmandsstedet i Allindemagle"
Bedriftsbesøg,
den 29. juni
Gårdens ejer, Jens Tøstesen og næstformand i Frie Bønder, Steen Jørgensen byder velkommen.
Foersumvej 9, Tarm
Yderst Foreningens stiftere Gunnar Schmidt (tv) og Egon Kjær Sørensen, formand gennem 7 år (th) og i midten foreningens nuværende formand, Ole Kjærulff Davidsen (th) og næstformand, Steen Jørgensen (tv).
Øf! Her er godt at være gris! Og så har vi en hale, vi kan slå krølle på!
Gårdens to søde hunde passer på grisene
Gården har et jordtilliggende på 60 ha. og Jens har 65 søer, som hele året går på friland med adgang til hytter. Den gode og naturlige opvækst med frisk luft og motion bevirker, at frilandsgrise er sunde og stærke og udvikler en god muskelfylde.
Dette kunne gæsterne på gården ikke være i tvivl om. Det var en ren fornøjelse at se de glade grise, der har masser af plads. Kun kaffetørsten og de hjemmebagte kager kunne få folk til at løsrive sig fra synet.
Efter kaffen fortalte Ole lidt om, hvad foreningen arbejder med for tiden. Bl.a. en involvering i sammen med Økologisk Landsforening at opfordre konventionelle landmænd til at erklære deres gård GMO-fri. Se:
http://www.gmofri.dk/gmo-fri-markdrift/gensplejsning-og-gmo.aspx
Sluttelig var der mulighed for at stille spørgsmål hvorefter Steen takkede for gæstfriheden og en rigtig spændende aften.
Den 18.-19. juni var Frie Bønder med ved Hjørring Dyrskue
Jeg har efterhånden været tovholder for Frie Bønders stand på Hjørring Dyrskue i flere år og fået en vis erfaring med det praktiske, men vilkårene er jo forskellige fra år til år.
I år er jeg i forbindelse med tilrettelægningen kommet i tanke om det i medierne meget brugte – og misbrugte – begreb ”udkants Danmark”, for her i Vendsyssel er vi i høj grad udkant, også når der er tale om foreningen Frie Bønder, vi er få medlemmer og vi bor spredt over hele Vendsyssel.
Heldigvis er der trofaste og engagerede medlemmer, som stiller op som hjælpere, selv om de må køre meget langt for at deltage, så hermed en stor tak til Anders Clausen fra Hulsig og Jørgen Madsen fra Lyngså.
For et dyrskue er vejret en vigtig medspiller, vi havde om fredagen det bedst tænkelige dyrskuevejr, høj sol og frisk vind, hvorimod lørdagen forløb med en del kraftige regnbyger, hvilket betød væsentligt færre besøgende end om fredagen.
Vi havde i år en meget fin placering på skuet, en plads hvor rigtig mange mennesker kom forbi, vi fik talt med mange og vi fik uddelt rigtig mange pjecer.
Jeg fornemmede stor sympati for vores landbrugspolitik og en del antipati for udviklingen hen imod det gennemindustrialiserede landbrug, og den belastning af omgivelserne det medfører.
Og hvad får Frie Bønder så ud af at deltage på dyrskuet?
Ja, først og fremmest får vi fortalt, at vi arbejder for, at der også fremover vil findes små og mellemstore landbrug, så landdistrikterne kan give attraktive bosætnings og levevilkår.
Vi får også fortalt vores omgivelser, at foreningen fortsat er livskraftig og i fremgang, hvilket ikke er tilfældet for Familielandbruget og ”Landbrug og Fødevarer”.
Med ønske om en god sommer og fortsat fremgang for Frie Bønder.
Hans Jørgen Nygaard
bestyrelsesmedlem
11.-12. juni var foreningen
med ved Dyrskuet i Horsens.
Egon skriver:
Dyrskuet i Horsens.
Som sædvanligt havde vi en stand på dyrskuet i Horsens i dagene 11. og
12 juni.
Sammen med Erik Hansen, der kom fra Fyn med teltet, stillede vi det op
torsdag aften. Regnen var stilnet af, men alle veje på pladsen var meget,
meget mudrede. Vi kom dog både ind og ud, men Eriks bil så ikke særlig
pæn ud bagefter.
Fredag morgen var jeg tilbage på pladsen, sammen med den gæst, vi har
på vort landbrug, fra socialpsykiatrien i Skanderborg.
Det er noget han ser frem til at opleve hvert år.
I fællesskab fik vi rigget udstillingen til, også det i tørvejr. --- MEN så åbnede himlen sine sluser og resten af dagen stod det ned i stænger. Der blev kørt 150 m3 flis på pladsen, men sidst på eftermiddagen stod
vandet så højt, at flisen flød oven på. Troede man, at der var fast grund under, blev man snydt og stod i vand til
anklerne med fødderne skjult under flisen. Derfor blev det nødvendigt at fylde stabilgrus i vejene og det hjalp.
Besøgstallet bar naturligvis præg af vejret, men nogle af de frie bønder er så hårdhudede, at de kom ind og fik en kop kaffe. Et enkelt nyt
medlem blev det også til.
Jeg fik en god snak med en lærer fra Bygholm Landsbrugsskole, der havde
stand ved siden af os.
Følgen bliver måske, at hun vil aflægge mit landbrug besøg med et hold,
for at de skal se alternativer til de storbrug, de drømmer om, men aldrig
får.
Halvanden time før lukketid stod der 10-15 cm. vand i vort telt og vi
lukkede og gik hjem.
Lørdag formiddag tog Karen Olesen igen en tørn for foreningen, idet hun
sammen med vort nye bestyrelsesmedlem Martin Hansen passede standen.
Vandet var sunket og vejret var bedre.
Eftermiddagen, som jeg delte med Martin, var rigtig flot og tør fra oven,
men meget blæsende. Der var mange besøgende, både medlemmer, gamle
bekendte fra de andre organisationer og enkelte interesserede, så både
formiddag og eftermiddag gav et nyt medlem.
Så summa sumarum: Det gik egentlig meget godt og det var meget hyggeligt
at være med. Så tak til bestyrelsen, fordi jeg fik lov til endnu en gang at passe
standen.
Egon Kjær Sørensen
Fra dyrskuet i Roskilde,
den 4.-6/6
Indtil få dage før Roskilde Dyrskue var vi i tvivl om det kunne lade sig gøre, at Frie bønder - Levende land kunne repræsenteres på dette kæmpeskue. Ingen havde meldt sig til at hjælpe os to helt uerfarne. Men det lykkedes alligevel at gennemføre vores deltagelse, idet Mikael Hansen og hustru Karen kom i to dage, Preben (fra familielandbruget på Sjælland) gav os en formiddag og formand Ole og søn Valdemar kom også i to dage. Et meget lille antal kunne hermed gøre deltagelsen mulig.
Vi mødte mange uden for landbruget men med interesse for miljø og dyrevelfærd og det gode liv på landet, som de enten ikke kendte eller havde haft. En del modtog tilbud om gratis medlemskab.
Hvis dette dyrskue skal blive til noget næste år, kræver det mere opbakning. Det er et meget sort arbejde på et meget stort dyrskue. Torsdag før bragte Bent og vores medhjælper Tage udstillingsmaterialet til Roskilde og stillede det op, dernæst dyrskuet og mandag kunne Bent og jeg så hente tingene igen. En noget større indsats end vi rent faktisk havde tid til.
Men en oplevelse var det. Godt vejr og mange mennesker.
Bent og Mona Blenstrup
Dyrskuet i Varde 21. 22. maj
Steen skriver:
Så er vi hjemkommet fra 2 dejlige dage på dyrskuet i Varde.
Fredag var jeg på standen sammen med Eva & Jens Kurt og lørdag kom Karen og Ove (og så var Jens Kurt der også lige nogle timer - han kunne ikke lade være!) - Hanne var der også lørdag eftermiddag.
Vi havde fantastisk vejr begge dage - og besøgstallet var absolut størst lørdag.
En masse mennesker har vi været i kontakt med - og det er meget nemmere at få vores budskab frem i år som førhen. Vi bliver mødt af en positiv stemning.
Vi fik adskillige nye medlemmer.
Steen Jørgensen
|
|
|
Siden er opdateret d. 29. juli 2010
Bliv medlem!
Fuldt medlemskab: kr. 500-
Støttemedlemskab: kr. 250-
Abonnement på Levende Land: kr. 200-
Medlemskab og abonnement tegnes ved at indbetale beløbet på
konto nr. 96820000495158
og/eller ved henvendelse til formanden:
Ole Kjærulff Davidsen
mail: ole@davidsen.mail.dk
Tlf.: 96289090/26849090
Slut op om et bæredygtigt, håndværkspræget landbrug med respekt for dyr, planter og økosystemer - så vi får liv på landet, til gavn for alle!
Under overskriften:
”Stop det uansvarlige, industrielle svineri med antibiotika nu!”
- i Ugeskrift for Læger 172/13-14
29. marts 2010
-
har én af vores opmærksomme medlemmer fundet en tankevækkende artikel, som fortæller, at folk med viden indenfor sundhedsområdet advarer mod uansvarlig brug af antibiotika.
Her skrives af:
Professor, overlæge, dr.med. Hans Jørn Kolmos, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital
E-mail: hans.joern.kolmos@ouh.regionsyddanmark.dk
"Svin og antibiotika –
en farlig cocktail!
MRSA-bakterierne er nu begyndt at give infektioner hos dem, som passer svinene, og herfra vandrer bakterierne videre ud i samfundet.
Svineproducenternes antibiotikaforbrug er et sundhedsproblem, som berører hele samfundet. Landbruget er i krise, og fødevareministeren har bebudet hjælp fra staten. Argumentationen er den sædvanlige: Det er sundt for betalingsbalancen. Men er det også sundt for befolkningen? Inden man hælder flere støttekroner i landbruget, bør man se kritisk på, hvad det er for en produktion, man giver støtte til. Specielt svineproduktionen har brug for et grundigt serviceeftersyn. Dansk svineproduktion har ekspanderet voldsomt i de senere år. Der er tjent mange penge, mens det gik godt, men ekspansionen har trukket et spor af miljø- og sundhedsproblemer efter sig. Et af de mest markante problemer er et voldsomt stigende antibiotikaforbrug, som har skabt en syndflod af resistente bakterier. Disse bakterier spredes nu fra svinestaldene og giver anledning til alvorlige infektioner hos mennesker. Eksempler på sådanne bakterier er meticillinresistente stafylokokker (MRSA) og colibakterier med extended spektrum beta-laktamase-resistens. Svineproducenternes antibiotikaforbrug er dermed ikke længere et internt driftsøkonomisk anliggende, men et sundhedsproblem, som berører hele samfundet. Det er bemærkelsesværdigt, at stigningen i antibiotikaforbruget er sket samtidig med, at man har investeret massivt i nye staldanlæg og stadigt større driftsenheder. Man skulle forvente, at nye moderne staldsystemer fører til bedre hygiejne og dermed mindre behov for antibiotika, men det er gået stik modsat. Det ser ud til, at moderne svineproduktion under de nuværende stordriftsformer er afhængig af et højt og stadigt stigende antibiotikaforbrug. Det er ikke holdbart, hverken nu eller fremover. Forskningsverdenen har i årevis gjort opmærksom på risikoen ved det store antibiotikaforbrug i husdyrproduktionen, men landbrugets organisationer har været signald-øve. Myndighederne har reageret forsigtigt og tøvende, velsagtens fordi man er bange for at skade landbrugseksporten. Forskerne bærer selv en del af skylden for, at budskabet ikke er trængt igennem. Vi taler meget om risiko, men på en abstrakt måde, der ikke automatisk tages alvorligt hos modtagerne. Herregud, der er jo så meget, der er farligt. Forskerne har råbt »ulven kommer« i lang tid - er det ikke bare den sædvanlige akademiske jammer? Nuvel, så lad os være konkrete og sætte kød og blod på risikoen. Og lad os som eksempel tage de resistente MRSA, som i disse år giver store behandlingsproblemer overalt i verden. MRSA er blandt de vigtigste sygdomsfremkaldende bakterier, og de tages alvorligt i sundhedsvæsenet - så alvorligt, at Sundhedsstyrelsen har udarbejdet særlige retningslinjer for, hvordan man håndterer patienter, som er smittet med MRSA. Et hovedelement er opsporing af smittede og om muligt fjernelse af bakterierne med et særligt behandlingsregime, den såkaldte search and destroystrategi. Den vender jeg tilbage til. I 2006 kom de første rapporter om, at en særlig stamme af MRSA-bakterier havde etableret sig i svinebesætninger i Holland. Undersøgelser har siden vist, at 40% af alle hollandske svin og 20% af svineproducenterne var smittet med de farlige bakterier. Den samme MRSAstamme er siden også påvist i danske svinebesætninger. Vi ved ikke præcist, hvor udbredt den er, for veterinærmyndighederne har været meget tilbageholdende med at lave undersøgelser af danske svin. Men stikprøveundersøgelser tyder på, at vi nok ligger tæt på samme niveau som i Holland. Det betyder, at der kan være flere millioner smittede svin i Danmark. MRSA-bakterierne er nu begyndt at give infektioner hos dem, som passer svinene, og herfra vandrer bakterierne videre ud i samfundet. Her er tre eksempler fra den nyeste medicinske litteratur, som illustrerer, hvad der er ved at ske:
1) En ung landbrugspraktikant, som arbejdede med svin, fik foretaget en knæoperation. Efter operationen opstod der infektion i operationssåret med svine-MRSA, det udviklede sig til livstruende
blodforgiftning med nyresvigt. Patienten kom sig på et hængende hår.
2) Et nyfødt barn fik en livstruende lungebetændelse med svine-MRSA. Forældrene havde en svinefarm og var bærere af de samme bakterier, som også blev påvist hos svinene. Barnet kom sig efter intensiv antibiotikabehandling.
3) En patient fik under hospitalsindlæggelse påvist svine-MRSA i et fodsår. Smitteopsporing viste, at bakterien var spredt til fire andre patienter, og den fandtes også hos fem af hospitalspersonalet. En af disse boede på en svinefarm, men familien var ikke i direkte kontakt med svin. Yderligere smitteopsporing måtte opgives, fordi landmanden modsatte sig undersøgelse af svinene.
De tre sygehistorier viser, at svine-MRSA kan gøre mennesker alvorligt syge. I første omgang rammes landmændene selv, i anden omgang spredes bakterierne langt uden for svinestaldene og rammer helt sagesløse mennesker. For sundhedsvæsenet giver det en række store udfordringer: Skal man f.eks. isolere svineproducenter og deres familier og ansatte ved hospitalsindlæggelse for at hindre spredning af bakterierne til medpatienter og personale? Og hvordan forhindrer man, at social- og sundhedspersonale, som er gift med svineproducenter, spreder bakterierne på hospitaler, plejehjem og daginstitutioner? Sidst, men ikke mindst: Det undergraver hele vores forebyggelsesstrategi, som bygger på at holde smittetrykket i befolkningen nede ved en aktiv search and destroy-politik. Det giver jo ingen mening at opspore og forsøge at fjerne bakterierne fra folk, som arbejder i svinebesætninger med MRSA, for de bliver hurtigt smittet igen. Det er skruen uden ende, og det betyder i sidste ende, at antallet af smittede ude i samfundet stiger. Hvordan skal man tackle dette kæmpeproblem? Det logiske vil være at angribe det ved kilden og forsøge at eliminere de faktorer, som betinger spredningen af MRSA og andre resistente bakterier i svinebesætningerne. Og her kommer man ikke uden om at foretage en drastisk begrænsning af antibiotikaforbruget i staldene, hvor bakterierne opstår. De seneste års forskning har gjort det tiltagende klart, at husdyrs og menneskers bakterieflora er to tæt forbundne økosystemer. Resistente bakterier hos mennesker skabes ikke bare ved antibiotikabehandling af mennesker. Vi får dem også tilført i stor stil udefra gennem fødevarer og kontakt med dyr. Vi står midt i en global resistenskrise, som truer vores muligheder for at behandle kritisk syge mennesker med antibiotika. Hvis man skal gøre noget effektivt ved det, bliver man nødt til også at se kritisk på antibiotikaforbruget i husdyrproduktionen. Det peger på et scenarie, hvor man kan tvinges ud i et principielt valg: Skal antibiotika prioriteres til behandling af syge mennesker eller til optimering af produktionsøkonomien i landbruget? Der er en vej ud af problemerne: Økologerne har for længst påvist, at man kan producere fødevarer af høj kvalitet med et minimum af antibiotika uden at sætte produktionsøkonomien over styr. Her er noget at lære, men det er også klart, at der er langt fra nicheproduktion til stordrift. Der skal investeres massivt i forskning og udvikling af nye produktionsformer, som muliggør stordrift på et økologisk bæredygtigt grundlag. Og her kommer statens støttemidler ind i billedet. Øremærk støttemidlerne til udvikling af nye bæredygtige produktionsformer frem for at holde en produktion live, som ud fra en sundhedsmæssig og miljømæssig betragtning er problematisk. Sundhedsvæsenet bidrager gerne med ideudvikling. En del af de principper, som anvendes til at hindre smittespredning på hospitaler, kan formentlig også bruges i husdyrproduktionen. Inden fødevareministeren går til Folketinget og beder om penge til landbruget, kan det være en god ide, at han kigger indenfor hos sundhedsministeren, som administrerer konsekvenserne af svineproducenternes antibiotikaforbrug. De har meget at tale om."
Hans Jørn Kolmos
Resistente bakterier
21-Søndag, den 13. juni 2010
En bekymrende udvikling.
Et stærkt stigende antal mennesker får en infektion med resistente bakterier, som ikke kan behandles med antibiotika.
Om dette berettes oftere og oftere, senest i aftenens 21-Søndags TV-udsendelse, hvor der først er besøg hos ældre dame, som længst skulle være rask og færdigbehandlet efter en hofteleds-operation, men som nu har været indlagt på hospitalet i 3 måneder, hvor hun må ligge isoleret fra andre patienter og tilset af sygeplejersker og læger iført steril beklædning, fordi hun er blevet smittet med antibiotika-resistente bakterier. Dernæst får vi at vide, at TV´s besøg hos to konventionelle svineavlere er blevet aflyst efter opfordring fra svineavlernes organisation. ( Så I filmen ”Food Inc.” kan I selv sammenligne!) Ved et besøg hos en økologisk avler fortæller han, at han via foderet og et frit og naturligt liv for svinene kan reducere sygdomme meget væsentligt. Udsendelsen slutter med et panel, hvor Fødevareminister Henrik Høegh og Resistensforsker, Frank Møller Aarestrup, DTU, diskuterer. Sidstnævnte er meget bekymret over, at forbruget af antibiotika i landbruget er steget 50% i denne regerings tid og tendensen viser en stigning på 10% bare de sidste 2 år. Han replicerer, - som en reaktion på Fødevareministerens tilsagn om planer, hvor man vil give et gult kort til landmænd og dyrlæger, der har et ”for højt” forbrug, - at målet skal være, at kurven for forbrug skal falde stærkt indenfor bare det kommende år.
Se mere på:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/06/13/171143.htm
Red.
Colibakterier fra kød kan give livsfarlig blæretændelse
Fra "Dagens Medicin", den 4-6-2010
Resistente colibakterier fra svin og kyllinger er en væsentlig årsag til de ca. 300.000 tilfælde af blærebetændelse hos danskere, viser ny forskning. Infektionerne kan være livsfarlige. Årligt dør 400 danskere som følge af blærebetændelse.
http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/2010/06/04/colibakterier-fra-kod-kan-/
Red.
Følgende artikel har været bragt i Jydske Vestkysten den 17. maj 2010:
Konventionel produktionsform
gør grisene syge
Der pågår p.t. en debat i ”Ugeskrift for Læger” om antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion. Dyrlæger fra Landbrug og Fødevarer skriver i den sammenhæng ”Selvfølgelig behandler vi vores syge dyr med medicin. Alt andet ville være uansvarligt og i strid med reglerne om god dyrevelfærd.”
Konventionelle pattegrise tages fra moderen 3-4 uger gamle for at fremskynde fornyet brunst hos soen og hurtigere vækst hos smågrisene. Dette forårsager fravænningsdiaré, da dyrenes mavetarmsystem endnu ikke er modent til at kapere meget proteinholdigt foder. For at forebygge/afhjælpe denne diaré, som er den største medicinsluger i svineproduktionen, flokmedicineres grisene rutinemæssigt i mange konventionelle besætninger.
70-90 % af alle slagtede, danske svin har mavesår eller ar derefter. Derudover forekommer hyppigt infektionssygdomme, ledbetændelse, skulder- og bidsår osv.osv. Ca. 2,5 mill. grise årligt, svarende til omkring 10 % af produktionen, går til i staldene.
Konventionelle slagtesvin får gennemsnitligt 3 doser antibiotika i deres omtrent ½ år lange liv, økologiske gennemsnitligt 0,2 doser. Halvdelen af de økologiske besætninger har intet forbrug.
Med andre ord: konventionel produktionsform gør dyrene syge. Undskyld mig, men er det ikke uansvarligt og i strid med reglerne om god dyrevelfærd?
4. maj 2010
Jette Rosenkvist
Bukholmvej 43
6100 Haderslev
Morten Korch – ja tak.
Når vi småbønder, der driver mindre landbrug, på betingelser vi kan og vil være bekendt over for dyr, mennesker og miljø, af og til bliver konfronteret med en nedladende holdning og bemærkninger om, at vi ”ønsker Morten Korch tiden” tilbage, så plejer vi at lukke munden og dukke os lidt. For tonen i den påstand er altid noget hånlig, og man ser for sig stokroserne blomstre op af bindingsværkidyllen, mens træerne bugner af skurvede æbler og stakken af ormstukne gulerødder hober sig op i trækasserne, mens brændekomfuret oser i køkkenet. . Som om man blot er en romantiker, der af idealistiske grunde forsøger at dyrke sin jord på den mest besværlige og gammeldags måde.
Den tid - forfatteren Morten Korch med kærlighed og respekt beskriver i sit forfatterskab og som især fremstår i filmene over hans bøger - bestod netop af mange landbrug og mange bønder, der med respekt for jorden og dyrene drev landbrug.
Omlægningen fra meget store landbrug, hvor godsejere og adelsfolk sad og blokerede for at andre kunne få del i landbrugsjorden, begyndte i 1919. I de næste 20 år blev flere og flere unge stærke mænd og kvinder ejere af egen landbrugsjord, så de kunne forsyne egen familie og sælge af overskuddet, til gavn for dem selv og samfundet. Andelstanken groede frem: Mejerier, slagterier og foderstofsammenslutninger og andet, man kunne være fælles om at drive - igen til gavn for samfundet. Alt det beskrev Morten Korch og især filmene med stor varme og indlevelse.
I 2010 er andelsslagterier og andet lagt op. Landbruget ejes af færre og færre. Jorden har samlet sig igen hos meget få. Husdyrholdet er udskiftet med produktionsdyr, der til stadighed får begrænset deres genetiske og instinktive adfærdsmønstre. Markernes skel er borte. Det samme er mange vildtlevende dyr og fugle. Markerne er blevet kolossale og ensartede. Produktionsdyrene bliver stadigt mere syge og sarte og skal have tilført mindst 130 tons antibiotika årligt.
Landbruget af i dag er forarmet i alle henseender. Og kæmper svært med en dalende anseelse af de omgivende samfund.
Det danske monstrøse landbrug - driftsledere - siger de nye jorddrotter i form af bankerne. For Landbrug og Fødevarer er ikke bønder, men økonomiske institutioner og fabriksejere. I mange år har mantraet i landbruget lydt: Byg stort, udvid, opkøb, for at være beredt til fremtiden. Men det har desværre kun medført armod og gældsfælder. Mange sidder som forvaltere på den måske fædrene gård og med usselt betalte østeuropæisk arbejdskraft som eneste medhjælp.
Vi må tilbage til fremtidens landbrug. Vi må genfinde de dyder, som Morten Korch-filmene beskriver så levende. De mange mindre bedrifter med alle de fornuftige idealer, hvor enhver svarer sit og passer sin gård på bedste vis ER FREMTIDENS landbrug. De små landbrug køler jorden, bevarer kulstoffet i jorden, passer dyrene efter dyrenes behov og påtager sig ikke større gæld og udgifter, end at gården stadigt kan være selvejet af bonden.
En jordbrugsreform, som for snart 100 år siden, kan skaffe både arbejde og livskvalitet men også liv på landet. Og respekt for bonden.
Og så mangler vi lige en Morten Korch til at være fortaler. Måske det kan løftes af forfatter og journalist Kjeld Hansen?
27. maj 2010
Mona Blenstrup
Holbækvej 236 + 238
Allindemagle
4100 Ringsted
Bankerne - de nye godsejere?
Det er vistnok en udbredt opfattelse, at landmændenes fælles organisation, “Dansk Landbrug“, sidste år skiftede navn til “Landbrug og Fødevarer”. Det er dog ikke sandt: Landmændene nedlagde deres egen organisation og gik ind i en helt ny, hvis medlemmer tæller ikke blot fødevareindustrien, men også den nye storspiller i landbrugssammenhæng: Pengeinstitutterne.
Egentlig afspejler den nye organisatoriske ordning de benhårde realiteter, som en meget stor del af landmændene allerede har fået eftertrykkeligt at føle: “Udskillelsesløbet er i gang” står der henover forsiden på det nummer af “Dansk Kvæg Nyt”, som tilfældigvis udkom på datoen for landets sidste besættelse, d. 9. April. Og så får læserne - som altså er mælke- oksekødsproducenter - at vide, hvordan de skal opføre sig for at overleve: “Viser du handlekraft og gåpåmod“, “Fører du selv ordet ved møderne”, “viser du selv vejen”, “signalerer du ved rettidig omhu, at du er den bedst egnede”, ja så er chancerne gode for at blive på sin bedrift. Med andre ord: Den enkelte landbrugers skæbne er nu overladt til rene amatører i landbrugsfaglig henseende, hvor den, som kan præstere den mest overbevisende skuespillerpræstation, vil overleve. Her er måske et marked for Dansk Kvæg i form af kurser for medlemmerne i, hvordan man optræder for banken?
Samme nummer af Dansk Kvægs nyhedsbrev rummer andre interessante oplysninger om bankernes måde at tage beslutninger om, hvem der skal leve eller dø: “naboejendommene får også et eftersyn med henblik på mulige opkøb”, forstår man, og en “funktionsleder” fra Jyske bank udtaler, at “Fremtiden tilhører de dygtige driftsledere”. Her bemærker man finten “driftsleder”, som nok henfører til den ny landbrugslovs bestemmelse om, at andre end landmænd, fx pengeinstitutter, nu kan eje landbrug.
Man spørger sig, om de landbrug, som nu reelt bestyres af bankerne, er kommet i hænderne på “de dygtigste”. Bankerne har for en helhedsbetragtning været formidabelt udygtige til at rådgive landmændene, der har fået at vide, at den eneste farbare vej frem var vækst i jordtilliggende og massive investeringer i produktionsapparatet, alt sammen finansieret med sikkerhed i jord, uanset hvor urealistisk højt den måtte være værdisat. Rådgivningen kunne endda omfatte råd om at koncentrere sig om at “dyrke penge”, i stedet for jord, da spekulation meget bedre kunne betale sig! Værre endnu er det, at man tilsyneladende intet har lært, men fortsætter ud af samme spor, sådan som “tjekket” af, om der er naboejendomme til salg, viser det.
“Vi kører i den gale retning, så sæt farten op”, synes desværre stadig at være automatrefleksen hos de nybagte godsejere. Jeg skal derfor tillade mig at give de ny Herrer et godt råd: Overlad det til bønderne at dyrke jorden, og brug Deres specialkompetence til at medvirke til udstykninger, der kan skabe landbrug af en passende begrænset størrelse, så én familie kan leve af hvert af dem!
1. maj 2010
JAN CHR. OLESEN
Gårdejer, bestyrelsesmedlem i Frie Bønder - Levende Land
Dyregårdsvej 19
5591 Gelsted
21-6-2010
Norske tanker om landbrugspolitik
Norsk Bonde og Småbrukarlag har, som indlæg i forbindelse med Stortingets meddelelse om nye landbrugspolitik, samlet artikler om problemer med at skaffe nok mad til verdens stigende befolkninger og udgivet et debathæfte om udfordringer i fødevareproduktionen,
Norsk landbrugspolitik i internationalt perspektiv.
http://www.smabrukarlaget.no/sider/tekst.asp?side=3173
Dalby-planen
Af Henrik Kuske Schou
Dalby-Planen er en udstykningsplan, der viser, hvordan det negative storlandbrug kan forvandles til en livgivende mangfoldighed af levende familiebrug på landet.
Dalby-planen er at skabe et etisk, miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt landbrug. Et landbrug hvor en stor del af produktionen afsættes lokalt, og hvor hensynet til miljø, klima og dyrevelfærd er i højsædet.
Se den flotte og anskuelige Dalby-plakat her...
... eller her (som pdf-fil)
Læs Frie Bønders erhvervspolitiske program Fremtiden på landet
læs her ...
eller hent pdf-fil her ...
(Hent evt. Adobe Reader her, for at læse folderen
Frie Bønders pjece
februar 2010
kan hentes som pdf-fil her:
Vil du bestille Frie Bønders elektroniske Nyhedsbrev?
•Klik her
- og send din mailadresse, så får du nyhedsbrevet tilsendt
Rådgivere
Frie Bønder kan tilbyde kontakt til selvstændige rådgivere, - hvor landmanden får, hvad han har brug for, - en kvalificeret rådgivning rettet mod netop dette landbrug uden overflødigt - og dyrt "papir", der er rettet til storlandbrug - og så skal man heller ikke betale for mere.
•Du kan spare mange penge ved at klikke dig ind på Rådgivernes Indeksside
... men du må også gerne henvende dig til bestyrelsen for at få råd ...
så bliver du guidet videre...
Køb, sælg & byt:
Jerseykalve
Klik her...
|
